Om mig

Jeg er født og opvokset i Hanstholm i Thy.
Jeg er glad for vores dejlige varierede natur i hele Thisted kommune fra Bulbjergs høje skranter til Agger Tanges rige fugleliv.
Jeg elsker blæsten og den stille klukkende lyd af vand, der møder land. Jeg kan lide at gå på stranden og se efter rav eller gå i skoven på jagt efter kantareller.

Sammen med min mand Ole Vognstoft har jeg tre voksne børn. Simon, som er officer ved søværnet. Anna, der arbejder som handicaphjælper og den yngste Jens, som er uddannet sociolog og arbejder på Københavns universitet. 
Er for snart to år siden også blevet mormor, en dejlig titel, og håber også snart at blive farmor. Det bedste guld.    

Jeg har siddet i Thisted kommunalbestyrelse i 12 år og stiller op igen til valget i november.
Jeg sidder i Social og sundhedsudvalget, hvor jeg er formand.

Derudover er jeg medlem af:
Handicaprådet
Praksisplanudvalget
Sundhedskoordinationsudvalget
Beredskabskommissionen
Hovedbestyrelsen i Kræftens Bekæmpelse og i Thisteds lokalbestyrelse.

Jeg ser mig selv som en aktiv politiker. Jeg mødes gerne med alle, der har noget på hjertet i forhold til deres mærkesager, hjertesager. 
Jeg giver mig tid til at lytte og være i dialog og reelt involvere dem der ved bedst om deres hverdags bekymringer og udfordringer.
Jeg har flere års erfaring med politisk arbejde både fra mit arbejdsliv som tillidsmand, fællestillidsmand og som politiker i Dansk Sygeplejeråd og fra tolv år i kommunalpolitik.
Jeg håber, at mine år i kommunalbestyrelsen har vist hvad jeg står for i forhold til indsats og politiske resultater.

Jeg vil gerne være med til at tage ansvar og anerkender, at jeg som politiker skal forvalte mange dilemmaer og modsatrettede interesser.

Jeg har beskæftiget mig en del med nogle af de mange frivillige foreninger i kommunen.
Frivillige i kommunen gør en uvurderlig indsat og forskel for rigtigt mange borgere på tværs i kommunen. Og det både for idræts-, interesse- eller mere socialt orienterede foreninger.  
De har alle sammen værdi for borgere i Thy og for sammenhængskraften.

Jeg er sygeplejerske på Thisted sygehus og har i mange år været faglig aktiv i Dansk Sygeplejeråd, hvor jeg har været tillidsmand og fællestillidsmand. Desuden har jeg i flere år  siddet i bestyrelsen for Dansk Sygeplejeråd region Nordjylland.

Jeg er meget glad for og stolt over at være sygeplejerske. Jeg har altid villet være sygeplejerske og har haft nogle gode rollemodeller. Et job hvor man kan få lov at gøre en forskel for andre.

Er der tid til overs, holder jeg af at færdes i den fantastiske natur vi har lige uden for døren i Hanstholm og i hele THY